Stor interesse for EuroSkills-partnerskaber


På DM i Skills i februar var der stor interesse for EuroSkills2025 og rigtig mange besøgte EuroSkills-standen. Interessen er kun blevet større siden DM i Skills. Sideløbende med vi færdiggør vores partnerskabs-modeller, taler vi løbende med virksomheder og organisationer  om mulighederne i et EuroSkills-partnerskab. Kontakt os hvis I ønsker at høre mere om EuroSkills2025, samarbejdsmuligheder og om faglærte til industrien, velfærden og den grønne omstilling.